61 27 88 30
Nikoline Woller

Om mig 

Jeg er uddannet statsautoriseret fysioterapeut. Min vision for fysioterapi er lidt anderledes fra, hvordan traditionel fysioterapi generelt er, da min tilgang er holistisk. Dvs. at jeg tager udgangspunkt i hele kroppen for at opnå et optimalt resultat.

Mit mål med fysioterapi er, at du skal kunne mærke en forskel i din krop allerede efter to til tre behandlinger. Din fysioterapi skal ikke bare være et A4-ark med fire til seks øvelser på, hvor man går og venter de næste tre måneder før man mærker bare lidt ændringer.

Nikoline Woller

Nikolines Fysioterapi

Fysioterapiens vigtigste redskab

Jeg mener at fysioterapeuters vigtigste redskab er vores manuelle kunnen og vores kommunikative evner. Det handler om jeg går ind og mærker hvad der sker i din krop, og finder ud af hvilke muskulaturer som er påvirket og hvordan hjælper jeg dig med at komme tilbage til en hverdag, hvor de daglige smerter måske kun fylder halvt så meget som før.

Jeg vil gøre en forskel for dig

Jeg er tidligere elite-svømmer så jeg har oparbejdet en målrettet mentalitet. Jeg sætter mig nogle mål og så er der kun en vej… og den vej er fremad! Jeg bliver fascineret af problematikker jeg ikke kan se løsningen på med det samme. Det vækker en nysgerrighed i mig, og putter mere brænde på bålet for at udrettet en forskel for en anden.

Hvad er holistisk fysioterapi og hvad det betyder for dig i din behandling
–  læs om det her   ►►

Nemme øvelser i din hverdag

Jeg ser det som at vi i samarbejde skal finde ud af, hvordan vi gennem manuelt arbejde og øvelser som er lette at inkorporere i din hverdag. Fordi dit liv er fyldt med vigtige ting, forsøger jeg at finde øvelser som ikke kræver at du skal afsætte tredive minutter i streg af til at kunne lave dem. Og det skal ikke være øvelser som kræver, at du skal ud og købe fem forskellige redskaber.

Når ikke jeg arbejder som fysioterapeut arbejder jeg med at undervise børn. Jeg har over tolv år arbejdet som svømmetræner for børn i alle aldre og for voksne. Jeg elsker at arbejde med børn, fordi de er så hudløs ærlige, en ærlighed som man glemmer lidt når man bliver mere voksen.

Herudover arbejder jeg også som gymnastiktræner. Det er noget anderledes fra at være svømmetræner og selvom jeg kan trække på mange af de kompetencer som jeg har opbygget under min svømmekarrierer, var der nogle udfordringer i gymnastikken jeg ikke havde forudset. Jeg gik fra at have 25 børn i vand til at have 50 børn på land. I en gymnastiksal, som vel og mærket er fyldt med alle mulige spændende redskaber. Det krævede lige pludselig noget andet for at holde børnene samlet og fokuseret på den træning som skulle laves.

Lokalbladet Ringsted, har skrevet en artikel om mig, da jeg åbnede klinikken d.1 oktober 2021. Den kan du læse ved at klikke på linket – når det åbner, så skal du gå til side 16 for at læse den.

Ny fysioterapi i Benloese

Ved siden af klinikken ligger der en fodpleje

Mit navn er Betinna Woller. Jeg er lægeeksamineret fodplejer og jeg tilbyder flere forskellige typer fodbehandlinger og fodpleje, som hjælper dig med at få sunde, stærke og velplejede fødder.

Jeg behandler alle typer af fødder- unge som ældre, med eller uden problematikker. For mig er hver eneste behandling vigtig. Uanset om det drejer sig om en klassisk fodpleje eller en kompliceret fodbehandling, så arbejder jeg altid på at opnå det bedste resultat for dig.

Se mere på www.betinnasfodpleje.dk

Fodplejer Betinna Woller

Betinna Woller
Lægeeksamineret Fodplejer